For mere info:

Ønsker du at vide mere om det moderne gennembrud, kan du finde masser af informationer på disse sider:

http://www.kvinfo.dk/side/1034/

http://prostitution.e-museum.dk/tema_1/kamp_for_kyskheden.asp

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/dansk-kvindesamfund-1871/

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Litter%C3%A6re_perioder/S%C3%A6delighedsfejden

http://www.leksikon.org/art.php?n=1759

http://www.da-net.dk/naturalismen_1870.htm#Kønsroller – sædelighedsfejden

http://vidensbanken.blogspot.com/2009/05/sdelighedsfejden_13.html

Konklusion/perspektivering

Man kan ikke sige, at der blev én vinder af debatten, men man kan sige at på den lange bane, blev Brandes og den radikale fløj vindere. I dag har alle, over den seksuelle lavalder, ret til sex før ægteskabet, men det har også meget med udviklingen af samfundet at gøre. Alle kan få abort, og alle har adgang til præventionsmidler, hvilket var det argument, kvinderne brugte mod den fri kærlighed. Men man kan tænke over, om Brandes nogensinde havde tænkt på, hvad det kunne udvikle sig til. Havde han nogensinde overhovedet tænkt tanken, at en kamp for lige kyskhedskrav kunne føre til, at unge kunne have sex på åben skærm? Det har selvfølgelig også meget med udviklingen af opdragelsen at gøre. Der er nu mere plads til selv at bestemme, hvordan man ønsker at opdrage sine børn. Der er ikke de samme krav. Derudover er der seksualundervisning i skolerne, så også unge piger ved, hvad det drejer sig om.

                             Jeg tror, vores verdenssyn ville være helt anderledes, havde datidens kvinder og mænd ikke taget det første skridt. Jeg tror, ikke vi, som kvinder, ville kunne have haft de samme muligheder, som vi har i dag, hvis ikke uligheden og uretfærdigheden var blevet sat under debat. Jeg tror også, det var et nødvendigt skridt for vores verden, at mændene blandede sig i debatten, at der var nogen, der var villige til at kæmpe for at ændre forholdene. Ellers kan jeg kun forestille mig, at vi havde levet under de samme undertrykkende forhold som dem.

                             Vi er ikke færdige med debatten og kampen for ligestilling, men jeg er overbevist om, at det var sædelighedsfejden, der blev forløber for, at kvinder i dag kan tage de uddannelser, de har lyst til, og gifte sig med den de har lyst til. Alt sammen fordi nogle kvinder satte problemerne under debat. 

Debatten raser

Debatten rasede i mange år og var et fast punkt på dagsordenen til diverse møder. Alle deltog; forfattere skrev tonsvis af bøger, hvor de gav udtryk for deres holdninger, kunstnere malede billeder, hvor de viste fordele og ulemper ved de forskellige synspunkter, men et af de steder hvor sædeligheden blev debatteret mest var i Dansk Kvindesamfund. Her var bl.a. Elisabeth og Bjørnstjerne faste talere, og medlemmerne støttede op om den såkaldte ”handskemorale”.

                             Sædelighedsfejden nåede sit højdepunkt i marts 1887, netop til et af disse møder, med Elisabeth Grundtvig som taler. Her talte hun om, hvordan mænd skulle lære at kontrollere deres lyster, for at der kunne skabes rene, ligeværdige ægteskaber. En måned senere gentog hun så sit foredrag i Kvindernes Fremskridtsforening, hvilket udløste en hed debat i avisen Socialdemokraten. Der var nemlig en fjerde holdning til sagen, som argumenterede for, at prostitutionen og uligheden i ægteskaberne skyldtes den økonomiske ulighed, og kunne forhindres, hvis kvinder fik de samme jobmuligheder som mænd, så de kunne forsørge sig selv, og derfor selv vælge hvem de ville giftes med. De mente ikke, at elendigheden kunne forhindres ved en højnelse af mændenes moral, og støttede Brandes i hans holdninger om fri sex før ægteskabet. Der var dog ikke så mange, der var enige i dette synspunkt.

                             Da Brandes så kom hjem fra en lang rejse senere samme år, skrev han tre indlæg i Politiken, hvor han hånede og ydmygede ”handskekvinderne”, særligt Elisabeth Grundtvig. Det fik hende og Bjørnson til at føre en retssag mod ham og Politiken, og det endte også med, at Politikens redaktør måtte betale en bøde.

                             Der fandtes også nogle kvinder, der mente, at de sædelige lighedskrav skulle tages af dagsordenen, men dette blev kraftigt nedstemt. Bjørnstjerne Bjørnson turnerede senere med et nyt foredrag, men dette formåede ikke at holde gang i debatten, og den ebbede ud de følgende år.

Industrialiseringen

En anden grund til at der blev sat så meget fokus på dette område i denne periode, var industrialiseringen, og den indflydelse den havde på antallet af ugifte mænd og kvinder. Da industrialiseringen begyndte i Danmark, flyttede mange til byen, og småvirksomheder kunne ikke hamle op med fabrikkernes masseproduktion. Det betød, at mange mennesker havde færre penge at leve for, og det kom til at vise sig i form af antallet af ægteskaber. For mændene betød det, at de først i en sen alder havde råd til at gifte sig, og det påvirkede kvinderne fordi, de nu ikke havde mændene til at forsørge sig. Kvinderne skulle selvfølgelig forblive kyske, men det var accepteret, at mændene fik tilfredsstillet deres lyster hos det voksende antal prostituerede, som var resultatet af en masse kvinder, der nu pludselig skulle forsørge sig selv.

Der var en tydelig skelnen mellem borgerskabets kvinder og de prostituerede. Disse var usædelige og urene, hvorimod borgerskabets kvinder var specielle i kraft af deres evne til afholdenhed. Og det uretfærdige var, at disse kvinder ikke kunne gøre for det i den forstand. Der var jo ingen, der ønskede at blive prostituerede, og faktisk var det jo med til at sørge for, at det seksuelle pres på borgerskabets kvinder blev mindre, hvilket førte til et bedre ægteskab. Alligevel udstillede man dem, selvom deres dårlige levevilkår ikke tillod dem at leve i afholdenhed.

                             Den debat kører stadig i dag, hvor der er mange kvinder, der bliver prostituerede for at tjene til dagen og vejen. På den måde har vi altså ikke udryddet dette problem, på trods af de radikales påstand om, at fri kærlighed ville sætte en stopper for prostitutionen. 

Ligestilling på mænds eller kvinders præmisser?

Men hvorfor fyldte debatten så meget for datidens kvinder og mænd? En af forklaringerne lyder på, at der skete så mange forandringer i denne tid, og kvinderne øjnede deres chance til at bryde ud af det mandsdominerede samfund. Med argumenterne om at kvinder og mænd var forskellige, og at samfundet skulle bygges på kvindernes kyskhed, kunne de nu ikke bare få politiske og personlige rettigheder, noget de aldrig havde haft før, de kunne være med til at bestemme, hvordan samfundet skulle bygges op og spille med om magten! For i og med at kvindernes kyskhed gav bedre samfundsforhold, kunne de nu ikke bare have rettigheder i et samfund skabt på mændenes præmisser, de ville kunne få et ligestillet samfund, der også var skabt på deres præmisser, for kvindens natur var jo nogle gange bedst for alle.

Forskellige synspunkter

Debatten om sædelighedsfejden kan deles op i 3 forskellige synspunkter:

• Den Konservative Fløj var tilhængere af den herskende moral, dvs. de ville bevare tingene og forholdene i ægteskabet, som de var. Det var disse, der mente, at mænd og kvinder var skabt forskelligt af Gud og derfor havde forskellige krav til seksuallivet. De mente, at borgerskabets kvinder skulle være symbol på moralen, og derudover holdes uvidende om kroppens funktioner. Det forholdt sig nemlig sådan, at man i 1872 havde opdaget den kvindelige ægcelle og fundet ud af, at kvinden også var en vigtig byggesten i det menneskelige liv, hvor man før i tiden havde ment, at det kun var manden. De konservative mente at argumenterne for, at dette var naturen, der skabte ligestilling mellem manden og kvinden, var sammensværgelser mod den kristne tro, og at den nuværende opbygning af samfundet, hvor manden var klart i top, skulle bevares. Overhovedet det at tale om dette blev betragtet som at tegn på usædelighed blandt de konservative. Det var skadeligt for moralen og samfundet at tale om det.
• 
  
• De Radikale var tilhængere af tolerancen af sex før ægteskabet og mente, at det undertrykte den menneskelige frihed, og især kvindernes rettigheder, at afholde sig fra sex før ægteskabet. De mente ikke, modsat de to andre fløje, at kønslivet var syndigt, og mange af dem forbandt den sociale ulighed med seksualmoralen. Også prostitutionen  kunne undgås, hvis alle havde ret til et seksualliv før ægteskabet, for det var kravene om kyskhed, der fremmede dobbeltmoralen og prostitutionen. De mente, at afholdenhed fra sex ville være yderst usundt både for krop og sjæl. Idealet var, at erotiske forbindelser ikke var noget, staten skulle blande sig i, for den frie kærlighed var det eneste, der kunne skabe rene forhold omkring kønnenes ligestilling. Det var blandt andre Brandes, der bakkede op om dette synspunkt. Kritikken mod dem lød på, at deres seksualopfattelse ville komme til at styrke mandens position yderligere. Ikke fordi det var meningen, men ganske enkelt fordi mandens rettigheder allerede var sikret. Mange argumenterede også for, at de var for idealistiske, og at kvinden ville ende med at blive behandlet som et sexobjekt.

Georg Brandes var en af fortalerne for den radikale sexholdning

Elisabeth Grundtvig var en af de mange  kvinder, der støttede op, om  at de samme kyskhedskrav skulle gælde for mænd og kvinder

• Imellem disse to stod de, der ville have samme kyskhedskrav for kvinder og mænd, og at alt seksualliv foregik inden for ægteskabet. De vigtigste talsmænd inden for denne overbevisning var Bjørnstjerne Bjørnson og Elisabeth Grundtvig, der begge mente, at hvis mennesket ikke lærte at styre sine drifter, ville hele samfundet blive fordærvet, og at den bedste måde at undgå dette var at lære mændene, kvindernes kyskhed. Et andet argument var, at kvinder ikke havde adgang til præventionsmidler, så der ville blive for mange forældreløse børn, og gravide kvinder ville blive udstillet og slået hånden af. Det ville også betyde, at der ikke ville være det samme marked inden for prostitution. Dette var der mange kvinder, der støttede op omkring, men sjovt nok var det ikke deres stemme, der havde størst betydning.

Historien bag sædelighedsfejden

Før problemerne om sædelighed blev sat under debat, levede – og led – kvinderne i stilhed, som de var opdraget til. Det Herman Bang beskrev som ”De stille Eksistenser”. De skulle adlyde deres mand, og opfylde alle hans ønsker. De skulle passe børnene, og ellers bare være derhjemme, til når manden kom hjem, og de igen skulle servicere ham. De kunne ikke forsørge sig selv, pga. de få jobmuligheder for kvinder, og var derfor afhængige af deres mands indkomst. Opdragelsen var religiøs samt konservativ – tingene var, som de var, og det blev de ved med at være. Mødrene skulle opdrage deres døtre til at være ydmyge, dydige og desuden holdes helt uvidende om seksuallivet. Fædrene derimod skulle opdrage deres sønner til at være stærke, bestemmende og meget bevidste om seksuallivet. Normen var, at kvinderne blev slået, ofte hvis de var for hysteriske, eller ikke opfyldte mandens ønsker hurtigt nok. Heller ikke det blev der sat spørgsmålstegn ved. Det var muligt at sagsøge sin mand, eller søge skilsmisse, men i langt de fleste tilfælde blev kvinderne sendt tilbage med deres mand, forsikret om at, uanset hvad de selv synes, havde manden nok ret, og hun måtte hellere undskylde.


Den første der stillede spørgsmålstegn ved dette, var det moderne gennembruds fader Georg Brandes, der allerede i 1869 havde oversat John Stuart Mills bog om kvindernes underkuelse og skrevet forord, hvori han gav sin fulde støtte til kvindernes kamp for frihed og ligestilling. Det var et af de øverste punkter på hans liste over problemer, der skulle sættes under debat. Men der var meget delte meninger om, hvordan det skulle opnås. Den klareste formulering var nok af Elisabeth Grundtvig, medlem af Dansk Kvindesamfund: ””Betyder ligestilling at kvinderne skal overtage mændenes fri seksualmoral, eller omvendt, at mændene skal lære kvindernes selvbeherskelse?”

Elisabeth Grundtvig argumenterede for det sidste som et middel til at undgå prostitution og hjemløse børn. Der var nemlig hverken præventionsmidler nok dengang, eller mulighed for abort, der skulle forhindre kvinderne i at blive gravide, hvis de overtog mændenes fri seksualmoral. Dette var Georg Brandes meget imod, og han kaldte hendes synspunkt for verdensfjernt og dobbeltmoralsk. Debatten bølgede frem og tilbage og eksploderede da nordmanden Bjørnstjerne Bjørnsons teaterstykke ”En handske”, ligesom Elisabeth Grundtvig, kritiserede den uligevægt der var i ægteskabet. 

Bjørnstjerne Bjørnson satte for alvor skub i debatten med sit teaterstykke "En handske"