Historien bag sædelighedsfejden

Før problemerne om sædelighed blev sat under debat, levede – og led – kvinderne i stilhed, som de var opdraget til. Det Herman Bang beskrev som ”De stille Eksistenser”. De skulle adlyde deres mand, og opfylde alle hans ønsker. De skulle passe børnene, og ellers bare være derhjemme, til når manden kom hjem, og de igen skulle servicere ham. De kunne ikke forsørge sig selv, pga. de få jobmuligheder for kvinder, og var derfor afhængige af deres mands indkomst. Opdragelsen var religiøs samt konservativ – tingene var, som de var, og det blev de ved med at være. Mødrene skulle opdrage deres døtre til at være ydmyge, dydige og desuden holdes helt uvidende om seksuallivet. Fædrene derimod skulle opdrage deres sønner til at være stærke, bestemmende og meget bevidste om seksuallivet. Normen var, at kvinderne blev slået, ofte hvis de var for hysteriske, eller ikke opfyldte mandens ønsker hurtigt nok. Heller ikke det blev der sat spørgsmålstegn ved. Det var muligt at sagsøge sin mand, eller søge skilsmisse, men i langt de fleste tilfælde blev kvinderne sendt tilbage med deres mand, forsikret om at, uanset hvad de selv synes, havde manden nok ret, og hun måtte hellere undskylde.


Den første der stillede spørgsmålstegn ved dette, var det moderne gennembruds fader Georg Brandes, der allerede i 1869 havde oversat John Stuart Mills bog om kvindernes underkuelse og skrevet forord, hvori han gav sin fulde støtte til kvindernes kamp for frihed og ligestilling. Det var et af de øverste punkter på hans liste over problemer, der skulle sættes under debat. Men der var meget delte meninger om, hvordan det skulle opnås. Den klareste formulering var nok af Elisabeth Grundtvig, medlem af Dansk Kvindesamfund: ””Betyder ligestilling at kvinderne skal overtage mændenes fri seksualmoral, eller omvendt, at mændene skal lære kvindernes selvbeherskelse?”

Elisabeth Grundtvig argumenterede for det sidste som et middel til at undgå prostitution og hjemløse børn. Der var nemlig hverken præventionsmidler nok dengang, eller mulighed for abort, der skulle forhindre kvinderne i at blive gravide, hvis de overtog mændenes fri seksualmoral. Dette var Georg Brandes meget imod, og han kaldte hendes synspunkt for verdensfjernt og dobbeltmoralsk. Debatten bølgede frem og tilbage og eksploderede da nordmanden Bjørnstjerne Bjørnsons teaterstykke ”En handske”, ligesom Elisabeth Grundtvig, kritiserede den uligevægt der var i ægteskabet. 

Bjørnstjerne Bjørnson satte for alvor skub i debatten med sit teaterstykke "En handske"