For mere info:

Ønsker du at vide mere om det moderne gennembrud, kan du finde masser af informationer på disse sider:

http://www.kvinfo.dk/side/1034/

http://prostitution.e-museum.dk/tema_1/kamp_for_kyskheden.asp

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/dansk-kvindesamfund-1871/

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Litter%C3%A6re_perioder/S%C3%A6delighedsfejden

http://www.leksikon.org/art.php?n=1759

http://www.da-net.dk/naturalismen_1870.htm#Kønsroller – sædelighedsfejden

http://vidensbanken.blogspot.com/2009/05/sdelighedsfejden_13.html

Konklusion/perspektivering

Man kan ikke sige, at der blev én vinder af debatten, men man kan sige at på den lange bane, blev Brandes og den radikale fløj vindere. I dag har alle, over den seksuelle lavalder, ret til sex før ægteskabet, men det har også meget med udviklingen af samfundet at gøre. Alle kan få abort, og alle har adgang til præventionsmidler, hvilket var det argument, kvinderne brugte mod den fri kærlighed. Men man kan tænke over, om Brandes nogensinde havde tænkt på, hvad det kunne udvikle sig til. Havde han nogensinde overhovedet tænkt tanken, at en kamp for lige kyskhedskrav kunne føre til, at unge kunne have sex på åben skærm? Det har selvfølgelig også meget med udviklingen af opdragelsen at gøre. Der er nu mere plads til selv at bestemme, hvordan man ønsker at opdrage sine børn. Der er ikke de samme krav. Derudover er der seksualundervisning i skolerne, så også unge piger ved, hvad det drejer sig om.

                             Jeg tror, vores verdenssyn ville være helt anderledes, havde datidens kvinder og mænd ikke taget det første skridt. Jeg tror, ikke vi, som kvinder, ville kunne have haft de samme muligheder, som vi har i dag, hvis ikke uligheden og uretfærdigheden var blevet sat under debat. Jeg tror også, det var et nødvendigt skridt for vores verden, at mændene blandede sig i debatten, at der var nogen, der var villige til at kæmpe for at ændre forholdene. Ellers kan jeg kun forestille mig, at vi havde levet under de samme undertrykkende forhold som dem.

                             Vi er ikke færdige med debatten og kampen for ligestilling, men jeg er overbevist om, at det var sædelighedsfejden, der blev forløber for, at kvinder i dag kan tage de uddannelser, de har lyst til, og gifte sig med den de har lyst til. Alt sammen fordi nogle kvinder satte problemerne under debat. 

Debatten raser

Debatten rasede i mange år og var et fast punkt på dagsordenen til diverse møder. Alle deltog; forfattere skrev tonsvis af bøger, hvor de gav udtryk for deres holdninger, kunstnere malede billeder, hvor de viste fordele og ulemper ved de forskellige synspunkter, men et af de steder hvor sædeligheden blev debatteret mest var i Dansk Kvindesamfund. Her var bl.a. Elisabeth og Bjørnstjerne faste talere, og medlemmerne støttede op om den såkaldte ”handskemorale”.

                             Sædelighedsfejden nåede sit højdepunkt i marts 1887, netop til et af disse møder, med Elisabeth Grundtvig som taler. Her talte hun om, hvordan mænd skulle lære at kontrollere deres lyster, for at der kunne skabes rene, ligeværdige ægteskaber. En måned senere gentog hun så sit foredrag i Kvindernes Fremskridtsforening, hvilket udløste en hed debat i avisen Socialdemokraten. Der var nemlig en fjerde holdning til sagen, som argumenterede for, at prostitutionen og uligheden i ægteskaberne skyldtes den økonomiske ulighed, og kunne forhindres, hvis kvinder fik de samme jobmuligheder som mænd, så de kunne forsørge sig selv, og derfor selv vælge hvem de ville giftes med. De mente ikke, at elendigheden kunne forhindres ved en højnelse af mændenes moral, og støttede Brandes i hans holdninger om fri sex før ægteskabet. Der var dog ikke så mange, der var enige i dette synspunkt.

                             Da Brandes så kom hjem fra en lang rejse senere samme år, skrev han tre indlæg i Politiken, hvor han hånede og ydmygede ”handskekvinderne”, særligt Elisabeth Grundtvig. Det fik hende og Bjørnson til at føre en retssag mod ham og Politiken, og det endte også med, at Politikens redaktør måtte betale en bøde.

                             Der fandtes også nogle kvinder, der mente, at de sædelige lighedskrav skulle tages af dagsordenen, men dette blev kraftigt nedstemt. Bjørnstjerne Bjørnson turnerede senere med et nyt foredrag, men dette formåede ikke at holde gang i debatten, og den ebbede ud de følgende år.